Konsultation i klinikken

  • Du kan bestille tid til konsultation via hjemmesiden ved at klikke på selvbetjening
  • Du kan også bestille tid telefonisk i telefontiden mellem kl. 9.00-12.00 og 13:00-14:00

Vi kan desværre ikke tilbyde flere konsultationstider samme dag for den enkelte patient. Det kan f.eks. være tid hos både læge og klinikpersonale. Ved tidsbestilling til udfyldelse af diverse attester, bedes du ringe til klinikken mhp tidsbestilling.

Vi tilbyder IKKE akutte konsultationer, hvor man møder op UDEN tidsbestilling.

Husk at medbringe dit sygesikringskort. Ved dit barns konsultation skal barnets sygesikringskort medbringes.

E-Konsultation

E mails retningslinjer fra 1/11-2020

Kære patienter .
Vi får mange e-mails dagligt og bestræber os på at svare dem hurtigst muligt .
De enkelte lægers e-mails vil være lukket i forbindelse med fridage/ferie, hvorfor I ikke vil kunne skrive til den pågældende læge.
I vil derfor i tilfælde af mange e-mails eller en læges fravær, kunne opleve, at e-mails vil blive besvaret af en anden læge , end den I har skrevet til.
Dette er så vi vil kunne imødese en besvarelsesfrist på max 5 hverdage

E-mail konsultationer kan bruges til :
Svar på prøver
Enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter.

Følgende opgaver kan IKKE løses via e-mail :
Medicinske problemstillinger, som kræver en fysisk undersøgelse.
Akutte problemstillinger, som kræver en hurtig lægelig vurdering, er ikke egnede, allerede fordi der ikke er sikkerhed for, hvor hurtigt lægen ser henvendelsen.
Komplekse problemstillinger .
Bestilling af tider (foregår under tidsbestilling eller telefonisk)
Bestilling af medicin (fast medicin bestilles under medicin)
Andet medicin kræver ofte en konsultation, alternativt telefonisk
henvendelse.

Tak for jeres forståelse

  • Du kan bestille tid til konsultation ved at trykke på “selvbetjening
  • Er det første gang du bruger Selvbetjening her på vores hjemmeside, så skal du oprettes som bruger.
  • I forbindelse med ferie, kurser eller sammenhængende fridage vil der være lukket for den pågældende læges E-Konsultationer. Man må derfor vente med at skrive til der igen er åben til den pågældende læge.

Telefonkonsultation

  • Telefonerne er åbne dagligt og du vil blive betjent af vore sekretærer. Ved behov vil lægen ringe tilbage til dig efter aftale med sekretæren
  • Tiden mellem kl. 8-9 bedes anvendt ved akut opstået sygdom, hvor der er ønske om en tid samme dag samt anmodning om hjemmebesøg
  • Medicinfornyelse og tidsbestilling bedes foretages i tidsrummet kl. 9.00 – 12.00 og 13:00-14:00

I perioder er der meget belastning på telefonen. Der kan derfor forekomme lang ventetid. Det beklager vi, men her kan hjemmesiden og e-mail konsultation med fordel benyttes i stedet.

  • Vores telefon er åben for alle på 75623333 i tidsrummet kl. 8:00-12:00 og 13:00-14:00
  • Ved akut uopsættelig sygdom fra kl. 12-13 og 14-16, kan du ringe på samme nummer 75623333 og følge vejledningen.